Kapitel 3
En elektrikers død

Masser af håndværksvirksomheder, rengøringsselskaber og transportfirmaer, der modtog fiktive fakturaer fra svindelselskaber i Greed-netværket, dukkede op igen som kunder i nye fakturafabrikker. En af gengangerne var elektrikerfirmaet Celbo.

Direktørens pengespor trak tykke tråde til et netværk af kriminelle, og trådene filtrede sig sammen til det, der bedst kan betegnes som knuder i et kriminelt tæppe. Den større sammenhæng er fortsat et ubeskrevet kapitel, da der kun er fældet dom for de brudstykker, som anklagemyndigheder i ind- og udland har valgt at skære ud og til for at få dømt personer i netværket. I dette kapitel flyver vi over nogle af knuderne i det kriminelle tæppe.

Alt åndede fred og ro hos A-Hotels i Brøndby om morgenen den 10. oktober 2017. En lang byggeproces var ved at være ved vejs ende for det nye hvide hotel med dets 60 værelser. Det nylagte skakternede flisegulv i receptionen reflekterede efterårssolens stråler som en markering af, at nedtællingen til de første gæster var begyndt.

Toetagers containeren ved stueetagen var kørt væk. Forneden havde den huset de østeuropæiske arbejdere på byggepladsen, mens den øverste container havde fungeret som kontor for dansk-pakistaneren Naveed Anwar og et par andre, herunder dansk-pakistaneren Sharjil Akbar, der fra et naboskrivebord administrerede flere fakturafabrikker.

45-årige Naveed Anwar stod denne efterårsformiddag i samtale med den 37-årige direktør fra elektrikerfirmaet Celbo af 2012 ApS, Martin Christensen, der hvor hotellets reception gled over i det tilstødende restaurationslokale. De to mænd stod ganske tæt, nærmest ansigt til ansigt. Hvad de talte om, svæver i det uvisse – på trods af politiets rumaflytning.

Klokken 10.35 skiftede scenen til kaos. En civilbetjent klædt ud som GLS-bud hoppede op på bordet foran Naveed Anwars bror Usman i restauranten få meter bag de to mænd. Det var som et signal til angreb. Øjeblikket efter væltede det ind med betjente, og snart sad direktøren for elektrikerfirmaet på gulvet med håndleddene bundet sammen med plasticstrips.

Men i modsætning til de andre anholdte blev Martin Christensen sluppet fri kort efter. En af hans elektrikere, der var i gang med en opgave på hotellet, fik med politiets tilladelse lov til at klippe stripsene af ham. Martin Christensen var endnu blot direktør for et elektrikerfirma med omkring et dusin ansatte, der var på arbejde på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Martin Christensen forklarede under en senere samtale med politiet, at han var kommet i kontakt med Naveed Anwar via en fælles bekendt med pakistanske rødder og var begyndt at lægge el ind i det nye hotelbyggeri i januar 2017. Naveed Anwar og Martin Christensen havde på det tidspunkt en ting tilfælles: De var snublet i hver sin konkurs og havde forgæves forsøgt at rejse sig med en gældssanering.

Martin Christensen var i 2012 gået personligt nedenom og hjem med elektrikerfirmaet Hornbæk Elinstallation. Efter konkursen kunne han ikke selv stå som ejer på grund af sin store personlige gæld, så da han kort efter startede op igen med sit nye firma Celbo af 2012 ApS, var det med hans 64-årige mor, Ulla Merete Christensen, som meddirektør og ejer.

Det nye firma Celbo af 2012 ApS lejede lokaler på Formervangen i Glostrup. Ejendommen på adressen lignede mest af alt et forvokset parcelhus, men indenfor vidnede indretningen om, at pengene var begyndt at trille ind. Blandt andet leasede firmaet en Ferrari til direktøren, og på matriklen holdt der ikke kun de klassiske håndværkerbiler, men også yderligere fire Ferrari’er uden plader indkøbt af Celbo. Elektrikerfirmaets bilpark lod til at være sådan en mellemting mellem drengedrøm og investering. Ferrari’erne holdt parkeret i et stort lokale, hvor det ene hjørne var indrettet med et poolbord med rød filt og en matchende rød Ferrari i baggrunden.

Martin Christensen havde på dette tidspunkt et kortvarigt forlist ægteskab bag sig. Da endnu et forhold knækkede, begyndte han at feste igennem med sit eget “domicil” på Formervangen som kulisse. Der kom mange typer ud til festerne i Glostrup om natten. En nøglemedarbejder oplevede flere gange, at han måtte smide tågede gæster på porten, når han mødte ind på arbejde klokken fem om morgenen.

Det var vilde fester, hvor alkohol blev suppleret med rigelige mængder kokain og andet af samme skuffe. Det var her, at Martin Christensen blev stillet over for et valg. Enten gik han på afvænning, eller også ville han miste sin nærmeste medarbejder. Det var en udfordring, direktøren tog alvorligt.

Men dermed være ikke sagt, at alt blev normalt i det lille elektrikerfirma. I 2016, altså året inden Martin Christensen ifølge sine egne udtalelser til politiet mødte Naveed Anwar for første gang, begyndte Celbo at betale regninger til flere af de svindelfirmaer, som siden blev efterforsket og kom til at indgå i den store sag, som politiet døbte “Operation Greed”.

De første to regninger kom fra svindelfirmaerne KPV Service IVS og Delgados Mandskabsudleje ApS. Og året efter fulgte så flere fiktive regninger til Celbo, der havde en række kendte store kunder, herunder NCC, MT Højgaard, Københavns Kommune og ikke mindst pensionskassen PKA.

Fra sommeren 2017 til foråret 2019 udskrev Celbo regninger for leverancer af elinstallationer og tilhørende arbejde for sammenlagt 79 millioner kroner til et pensionskassebyggeri på Tuborg Boulevard 12 i Hellerup. To af regningerne fra Greed-netværket for arbejde på PKA-byggeriet lød på 625.000 kroner fra firmaet Angel’s Mannpower med specifikationen “Indlejning af folk til ABA anlæg”. En anden regning på 268.750 kroner var udskrevet, fem dage inden politiet slog til og lagde Martin Christensen i plasticstrips. Regningen lød på “Mandskabsleje til byggestrøm”.

Den kriminelle pengestrøm fortsatte med stor hastighed ud af Celbos konto, selv efter at der blev lukket for den danske pengestrøm til Baltik Biziness via en række selskaber, der var en del af samme hvidvasknetværk.

Og tilsyneladende lod Martin Christensen sig ikke forstyrre det mindste af et stigende antal forespørgsler fra Skat. Livet fortsatte på første klasse. Celbo lejede en 148 kvadratmeter stor lejlighed på Frederikskaj til direktøren. Fra lejlighedens store altan var der en panoramaudsigt over Københavns Havn til rådighed for Martin Christensen og hans samlever, som han var blevet forenet med i Odense ved en muslimsk ceremoni i sommeren 2018.

Om håndleddet bar Martin Christensen et Rolex-ur, som i lighed med en diamantring, lejlighedens fine B&O-anlæg, Arne Jacobsen-møblerne og designerlamperne var ejet af Celbo. Selvom Rolex-uret var endog meget dyrt, fik det dog baghjul af Martin Christensens Daytona-ur, som ifølge en nær bekendt kostede 400.000 kroner.

Og så var der i øvrigt Celbos nyindkøbte villa på mondæne Rungsted Strandvej 213.

Dette var en virkelighed, som involverede afhentning og levering af meget store kontantbeløb. For hver gang Martin Christensen overførte 100.000 kroner til et svindelfirmas bankkonto fra Celbo, fik han pengene fratrukket en “kommission” retur i kontanter. Det var en virkelighed, som blev bemærket af folk i hans private omgangskreds.

“Jeg kan huske en dag, hvor Martin har været inde og hente et badeforhæng i Nordvest. Vi sidder ved hans spisebord, da han pakker en djævelsk masse penge ud af det forhæng. Måske 100.000 kroner eller mere. Det kan jeg huske, at vi efterfølgende havde en snak om. Men Martin var typen, der helt kalkuleret tog den risiko. Og han vidste godt, at der kunne gå noget galt,” fortæller en af hans tidligere venner.

I løbet af de to sidste måneder af Martin Christensens erhvervskarriere indbetalte Celbo lige over 10 millioner kroner til to fakturafabrikker. Fakturafabrikken Østergaard Montage & Service ApS fik overført 6,2 millioner kroner og blev samtidig det selskab, som under Martin Christensens ledelse modtog de sidste millioner fra det elektrikerfirma, som han havde stiftet mere end seks år tidligere med sin mor som ejer.

På en måde kan man sige, at det var en cirkel, der var sluttet. For Østergaard Montage & Service ApS var et år tidligere trådt ind som en af 40 kunder hos Teamlissau ApS, der var blevet forvandlet til en fakturafabrik, efter at Martin Christensen kort for inden havde formidlet et salg af selskabet, som efterlod sig en ubetalt moms og skattegæld på 34,8 millioner kroner.

Østergaard Montage & Service ApS udskrev i sin korte aktive periode fra foråret 2018 til sommeren 2019 regninger for sammenlagt 26,9 millioner kroner, uden at der på noget tidspunkt blev udbetalt løn fra selskabet. Til gengæld nåede selskabet at indbetale regninger til 10 fakturafabrikker og et jysk gennemstrømningsselskab, der samlet udgjorde selskabets pengeudløb.

På nær 191.000 kroner stammer hele den indgående pengestrøm til Østergaard Montage på 6,4 millioner kroner fra Martin Christensens elektrikerfirma i perioden fra den sidste uge i marts til den første uge i maj 2019. Derfor kan man også følge strømmen af Celbos penge på deres videre rejse fra Østergaard Montage.

En stor modtager var selskabet Otto’s Aalborg. Selskabets direktør var en århusiansk bistandsklient, der i slutningen af 2024 i Vestre Landsret erklærede sig uvidende om den hvidvask, der havde fundet sted i selskabet. Manden forklarede, hvordan han havde fået en “dummebøde” på grund af en hashgæld og var blevet tvunget til at overdrage sin identitet til en mand med fornavnet Ahmed. Og så var han ellers blevet indsat som direktør og havde deltaget i et møde i en bank. Eller som han forklarede i retten.

“Ahmed smadrede ham og gav ham dummebøder, ligesom Ahmed sagde, hvordan han skulle opføre sig i banken … Han tænkte kun på at komme væk fra dem, der havde tæsket ham og truet ham med en kniv. Ahmed sagde, at de ville optage et lån i hans navn. Han hørte aldrig noget om, at der skulle ske hvidvask. De sagde til ham, at det ville tage tid at få optaget et lån. Han skyldte 5.000 kroner, hvilket blev til 20.000 kroner og herefter 100.000 kroner,” forklarede den unge mand.

Den allersidste overførsel fra Celbo den 3. maj 2019 var på 718.410 kroner. Mere end halvdelen af det beløb blev sendt videre til fakturafabrikken Furcon ApS. Her var direktøren en tidligere rocker fra den sjællandske motorcykelklub Custom Tribe. Ifølge hans vidneudsagn i skifteretten var han i lighed med bistandsklienten heller ikke havnet frivilligt i direktørstolen:

“Bjørn R. Mogensen forklarede, at han kun har været direktør af navn. Han ved intet om selskabet [...] hvorfor han sagde ja til at blive indsat som direktør i selskabet. Han kan ikke udtale sig om de involverede personer af sikkerhedsmæssige årsager.”

Martin Christensen fik aldrig leveret de kontanter, som han skulle have haft retur for de sidste indbetalte 718.410 kroner til Østergaard Montages bankkonto. For udbetalingen kunne først ske, når pengene var sendt videre til to andre fakturafabrikker, og derfra igen videre til udlandet.

Og den ene af fakturafabrikkerne, Furcon ApS, fik først overført penge fra Østergaard Montage fredag den 10. maj 2019, hvorfra de røg videre til udlandet og dermed var klar til at vende tilbage som sorte kontanter fratrukket et gebyr. Men da var det blevet for sent til, at Martin Christensen kunne modtage noget som helst.

Den 7. maj 2019 er Martin Christensen til fødselsforberedelse med sin højgravide samlever på Vesterbro. De bevæger sig ned ad Helgolandsgade mod hans parkerede Range Rover Sport. En mørklødet mand med en halsedisse trukket op over næsen springer ud af en stjålet, langsomt kørende Audi A4 Avant for hurtigt at bevæge sig hen til elektrikerdirektøren, som han skyder flere gange på klos hold.

39-årige Martin Christensen falder klokken 13.22 sammen på fortovet, mens attentatmanden hopper ind på bagsædet af Audi’en, der med høj fart kører op ad Vesterbrogade.

Tililende personer forsøger at stoppe Martin Christensens blødninger med håndklæder, og de forsøger at genoplive ham med hjertemassage. Men forgæves. Direktøren bliver erklæret død ved ankomsten til Rigshospitalets Traumecenter. Samme eftermiddag brænder flugtbilen op på en mark i Taastrup.

Efter drabet på Martin Christensen var der spor at gå efter. De pegede mod medlemmer af den forbudte bande Loyal To Familia (LTF). Under Martin Christensens Range Rover Sport var der placeret en GPS-tracker, hvor gerningsmændene kunne følge deres offer. Der var fingeraftryk på GPS-trackeren, og politiet fandt frem til, hvor den var købt. Samtidig fandt politiet ud af, at en mobiltelefon tilhørende et ledende medlem af LTF havde bevæget sig rundt tæt på Martin Christensens lejlighed i tiden op til mordet.

Den 27-årige mand blev sammen med et jævnaldrende bandemedlem varetægtsfængslet i henholdsvis november 2019 og februar 2020. De to bandemedlemmer nægtede sig skyldige, og politiet valgte at løslade dem i sommeren 2020.

Tilbage står et uløst drab på en mand forbundet til et kriminelt netværk, hvor sorte millioner pumpede rundt mellem bankkonti i ind- og udland. Måske var morderne på Helgolandsgade en del af netværket. Måske var de i virkeligheden kun primitive lejemordere. Svaret er endnu ikke givet.

I sommeren 2021 tog en af denne bogs forfattere ud til en parkeringsplads for at tale med en mand, som måske kunne gøre os klogere på spørgsmålet om mordet på Martin. Under hele den mere end halvanden time lange samtale holdt en officiel politibil parkeret omkring 50 meter fra, hvor samtalen fandt sted.

Da journalisten, som er en af denne bogs forfattere, drejede ud på vejen efter interviewet for at returnere, svingede en civil bil ud fra parkeringspladsen og fulgte efter. Som en påmindelse om, at der fortsat er nogen, som aktivt leder efter den eller dem, der bestilte mordet på Martin.