Fakturafabrikker
Den udvidede, opdaterede og reviderede udgave af Rede Penge støtter sig blandt andet på detaljerede oplysninger om 23.084 store pengetransaktioner til og fra 98 fakturafabrikker.
En fakturafabrik består typisk af et selskab udstyret med en bankkonto og en direktør, men er ellers oftest en tom selskabsskal uden ansatte ud over den direktør, der på papiret er indsat – i form af en stråmand, der ofte kun har overfladisk kendskab til sit selskabs aktiviteter. De varetages af andre personer, der får tingene til at ske. Og det, der sker, er, som navnet forklarer, fabrikation af fiktive regninger.
Modtagerne af regningerne, som politiet, Skat og advokater i retssager kalder ”A-selskaber”, kan være alt fra små virksomheder inden for rengøring og transport til lidt større håndværkerfirmaer. Fælles for A-selskaberne er, at de efter at have modtaget og betalt regningen fra fakturafabrikken kan trække beløbet fra i deres skatteregnskab.
Problemet er, at regningerne fra fakturafabrikkerne er påført moms og arbejdsløn. Men momsen bliver aldrig betalt fra fakturafabrikken, ligesom der ikke afregnes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de indeholdte lønninger. Når Skat eller politiet slår til mod fakturafabrikken, er alle de indbetalte penge typisk sendt til udlandet – uden for myndighedernes rækkevidde.
Kunderne der får udført slutarbejdet ser aldrig regningerne fra fakturafabrikken, da de typisk er betalt af de såkaldte A-selskaber, der har overført pengene til fakturafabrikkernes bankkonto. I bogen kan du læse, at blandt andet Københavns Politi, Finanstilsynet og pensionsgiganten PKA har betalt for arbejde, hvor en fakturafabrik har sørget for at vores fælles husholdning er unddraget moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Under teksten kan du se en regning brugt som illustration i bogen, hvor der er blevet betalt for renovationsarbejde på Københavns Politigård til en fakturafabrik, der var en del af den i offentligheden meget omtalte momssvindelsag kendt under politiets kælenavn Operation Greed.
Du kan finde en langt grundigere systematisk forklaring – både illustreret og i ren tekst – om, hvordan en fakturafabrik fungerer og de tilhørende pengestrømme, der typisk ender med betaling af eksport af varer fra Europa til Iran, Irak, Syrien, Libanon og Libyen.
